NYHEDSBREV 18. august 2023
Kan du ikke læse mailen? Klik her
Billede af Madeira

NYHED: Direkte rute til Madeira

I foråret 2024 kan du flyve direkte fra Aalborg Lufthavn til den smukke, portugisiske ø Madeira med Norwegian.

Madeira er kendt for sine storslåede udsigter, eventyrlige natur og farverige blomster. Med naturen i fokus er det oplagt at opleve den på de mange naturskønne vandrestier, på golfbanen eller endda på hesteryg.
 
I april og maj er blomsterpragten på sit højeste, og også her kan du opleve Madeiras verdensberømte blomsterfestival i maj-måned, som er helt igennem unik.
 
Fra februar 2024 kan du om tirsdagen flyve direkte fra Aalborg Lufthavn til Madeira med Norwegian. Du kan allerede nu også bestille din billet gennem NILLES Rejser og Best Travel, hvor rejsebureauerne har skræddersyet den helt perfekte rejseplan til Madeira.
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet
Billede af New York

Sensommer og efterår i New York

Drømmer du om en storbyferie med en magisk atmosfære, storslåede oplevelser og godt vejr på trods af regn og slud hjemme i Danmark?

Sommer er et fantastisk tidspunkt at besøge New York på, men det er efteråret bestemt også. Efteråret i New York er kendt for at have tørt vejr med meget lidt regn, hvilket gør det muligt at lave mange flere udendørsaktiviteter.
 
Besøg eksempelvis Central Park, der bliver gylden og rød om efteråret i takt med, at bladene skifter farve, hvilket gør parken endnu mere magisk, end hvad den normalt er.
 
Flyv direkte fra Aalborg Lufthavn til New York til og med oktober 2023 med SAS.
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet
Billede af Amalfikysten

Ét fly – 4 forskellige rejsemål

Hver uge sender SunCharter et fly afsted, hvor du har mulighed for at opleve 4 forskellige græske rejsemål. Rejsemålene er Sivota, Parga, Meganisi og Paleros, som alle sammen er placeret i den nordvestlige og derved frodige og smukkeste del af Grækenland.

Fælles er, at alle 4 rejsemål er små lokale byer, hvor du har mulighed for at komme helt ned i tempo. De lokale lever efter ordsproget ”siga siga”, som er mere en livsstil end en fysisk tilstand. Det betyder, at de tager alt i deres eget tempo, og når man ikke sine pligter i dag, så når man det nok i morgen.
 
Alle rejsemålene er med flotte havnepromenader med dejlige, lokale restauranter, hvor familiens overhoved står i køkkenet og laver alle de traditionelle retter såsom Mousakka, Stifado og Lam Kleftiko. Alt imens det typisk er far og sønner, der tager imod bestillinger og serverer den lækre, græske mad for de sultne turister.  
 
På alle 4 rejsemål er der en masse oplevelser for hele familien, om end man ønsker at være aktiv eller tage tingene i et roligt tempo. Tag eksempelvis en svømmetur eller to i det krystalklare, azurblå vand, lej en båd, tag på vandretur, gå gennem de flotte græske gader og meget mere.
 
Med SunCharter kan du også tage på en kombi-rejse, hvor man kan opleve 2 destinationer, hvis man booker et ophold på 2 uger.
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del nyhedsbrevet
Billede af M&Ms
M&Ms peanuts
440 g
75,00 DKK
69,00 DKK
 
Billede af Toblerone, crunchy mandler
Toblerone, crunchy mandler
360 g
79,00 DKK
59,00 DKK
 
BESTIL DIN NÆSTE REJSE PÅ AAL.DK
 
Aalborg Lufthavn - +45 9817 1144 - info@aal.dk